Energirenovering af boliger lever sjældent op til de beregnede besparelser. Det skyldes at mennesker er mennesker, og måske skruer lidt mere op for varmen, når boligen bliver efterisoleret og vinduerne bliver skiftet. Faktisk kan ændret beboeradfærd snuppe 30 - 60 % af den beregnede besparelse, forklarer energiekspert Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt i Boligselskabet Sjælland.
"Man kalder det rebound-effekten, og det betyder, at det er enormt interessant at se på, hvordan vi kan hjælpe med at synliggøre et unormalt højt forbrug", forklarer Ulrik.
Men det er ikke så let endda. For man kan ikke bare lægge forbrugsafregningerne ved siden af hinanden og se, hvilke der er størst.
"Der er mange faktorer, der afgør ens forbrug. Det handler først og fremmest om, hvor mange der bor sammen. Vi ved også at det betyder noget hvor længe man har boet i boligen."
Forsøg viser kontante resultater
Derfor har Boligselskabet Sjælland sammen med Roskilde Kommune gennemført forsøg i en række boliger i Asylgade/Rughaven og Bakkegården. I forsøgende blev oplysninger fra flere forskellige kilder brugt til en udregning, så hver enkelt beboer kunne få at vide om forbruget var normalt eller højt. Samtidig fik beboere med et højt forbrug en række spareråd. Og resultaterne er lovende. Mange mennesker vil faktisk gerne vide om vandregningen er unormalt høj, og spareråd virker, hvis det ikke bare er generelle råd, men at de er tilpasset den enkelte.
Resultatet af de to forsøg viser, at der kan spares 7 % i gennemsnit på vandforbruget gennem den målrettede information. Hvis resultaterne overføres til hele boligselskabet, svarer det til 1,4 mio. kr. i lavere udgifter til vand.
"Det er langt fra, hvor meget man teoretisk kan spare med bedre tekniske installationer. Men resultatet er interessant, fordi det viser at vi efterspørger og gerne vil følge konkrete spareråd. Samtidig viser resultaterne, at de største besparelser kommer i forbindelse med renovering, måske fordi beboerne allerede er i en omstillingsproces", vurderer Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt. Han hæfter sig også ved at vandforbruget ikke steg igen, da forsøget sluttede og der ikke længere blev sendt breve om forbruget.
Resultaterne indgår nu i boligselskabets arbejde for energibesparelser.
"Jeg håber vi kan bruge forbrugsoplysningerne mere konstruktivt så den enkelte beboer får et bedre overblik. Alene på vandforbruget viser resultaterne, at beboerne kan spare 1,4 mio. kr., og måske kan vi også arbejde med varmeforbruget", slutter Ulrik.