3/12-2018 Nyhed til alle

I dag åbner ventelisten til nye boliger i Næstved

Nu kan du skrive dig på ventelisten til vores nye boligafdeling Klosterets 33 boliger i Næstved.

Den nye boligafdeling Klosteret i Næstved, åbner i dag for ventelisten til 33 lækre boliger. Vi forventer at sende boligtilbud ud i slutningen af januar måned.

boligafdelingens hjemmeside finder du al den nødvendige information om boligerne og den nye boligafdeling. Her kan du bl.a. finde plantegninger og huslejeinfo for hver bolig, og du kan finde info og regler om at bo i Klosteret.

Sådan kommer du på venteliste til Klosteret

Når du er skrevet op i Boligselskabet Sjælland, kan du nu tilføje Klosterets boliger til din venteliste på samme måde som med andre afdelinger. Det gør du ved at logge ind på bosj.dk og gå til siden med eksempler på boliger i Klosteret.

Du kan frit vælge, om du vil lægge billet ind på alle boligerne eller om du vil præcisere hvor mange rum eller kvadratmeter, du ønsker. Hvis du er i tvivl om hvilke boliger, du vil søge, så dæk dig ind og kom på ventelisten til dem alle.

Hvis du ikke er skrevet op i Boligselskabet Sjælland, kan du ikke komme på ventelisten til boligerne i Klosteret. Skriv dig op i Boligselskabet Sjælland her.

Du skal være aktiv boligsøgende for at få en bolig

Tjek hér om du står som aktiv boligsøgende. Det skal du være, inden vi sender tilbud ud - ellers har du ingen mulighed for at få tilbudt en bolig i Klosteret.

Kom til åbent hus og oplev en prøvebolig

I den første weekend i februar holder vi åbent hus, hvor du kan komme ind og opleve en bolig, selvom byggeriet ikke er færdigt.

Tidspunkter:

  • Lørdag 2. februar 2019 kl.  10.00 - 12.00.
  • Søndag 3. februar 2019 kl.  10.00 - 12.00.

Selvom alle 33 boliger er forskellige i indretning og størrelse, vil de have samme stil og materialer.

Tilmeld dig begivenheden på Facebook

/cel

Henvendelse om denne side til Kommunikation