Til december står første etape af de 34 nye tagboliger i boligafdelingen Rønnebærparken 2 klar til at tage imod nye beboere. Tagboligerne ligger i Roskilde Vest ikke langt fra centrum af Roskilde, som byder på både kultur, byliv, natur og et meget aktivt foreningsliv.
De 7 nye boliger, der lejes ud fra december er
- Fire 1-værelses boliger på 56 m2
- En 3-værelses bolig på 95 m2
- To 4-værelses boliger på henholdsvis 104 og 113 m2
På boligafdelingens hjemmeside, finder du information om boligerne og boligafdelingen. Her kan du bl.a. finde huslejeniveau for hver bolig.
Sådan kommer du på ventelisten til de nye boliger
Hvis du er interesseret i at bo i en af de nye tagboliger, skal du tilføjede de nye tagboliger i Rønnebærparken 2 til din venteliste på samme måde som med andre boligafdelinger. Det gør du ved at logge ind på bosj.dk og gå til siden med eksempler på boliger i Rønnebærparken 2.
Du kan frit vælge, om du vil skrive dig op til alle boligerne i boligafdelingen eller specificere din boligsøgning og fx kun vælge en bestemt type boliger. Når de nye boliger, du er interesseret i, er med grøn på din venteliste, er du skrevet op til dem.
Du skal først skrive dig op i Boligselskabet Sjælland, før du kan komme på ventelisten til boligerne i Rønnebærparken 2. Skriv dig op i Boligselskabet Sjælland.
Skriv dig senest på ventelisten til de nye boliger den 1. oktober 2020 og få mulighed for at få et tilbud på en af de 7 nye tagboliger.
Du skal være aktiv boligsøgende for at få en bolig
Tjek om du står som aktiv boligsøgende. Det skal du gøre, inden vi sender tilbud ud, ellers har du ingen mulighed for at få tilbudt en bolig.