10/3-2020 Nyhed til alle

Sammen beskytter vi os mod coronavirus

For at støtte op om Sundhedsstyrelsens anvisninger i forhold til coronavirus har vi valgt at iværksætte en række præventive tiltag.

Boligbutikken og områdekontorene lukker for personligt fremmøde

For at begrænse muligheden for direkte kontakt har vi valgt at lukke ned for muligheden for personligt fremmøde på vores kontorer. Vi sidder selvfølgelig fortsat klar til at servicere dig på telefonen og via bosj.dk. Hvis du har behov for at indlevere en opsigelse eller lejekontrakt i papirform, kan du gøre brug af postkasserne enten på områdekontorene eller på Sjællandsvænget 1, 4000 Roskilde. 

Alle planlagte boligservice-besøg udskydes

Vi har foreløbigt valgt at udskyde alle planlagte boligservice-besøg fra den 10. marts og frem, igen for bedst muligt at beskytte dig mod potentiel smitte. Alle berørte vil modtage en skrivelse med yderligere information og vil blive genindkaldt, så snart det er muligt.

Hvis du skal aflevere eller modtage nøgler eller dokumentation

  • Hvis du skal aflevere nøgler, vil vi kontakte dig, så du ved, hvor du skal aflevere nøglekuverten.
  • Hvis du skal indlevere dokumentation, kan du tage et skarpt billede af dokumentationen eller scanne det på fx biblioteket og sende det til os elektronisk. Du kan også aflevere dokumentationen i vores postkasse.
  • Hvis vi skal udlevere nøgler til dig, får du dem i din postkasse.

Beskyt dig selv og andre 

Sundhedsstyrelsens 5 gode råd for at beskytte sig selv og andre mod smitte:

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation