16/7-2021 Nyhed til alle

Skriv dig op til de nye boliger i Næstved

De 46 nye boliger i Næstved på den gamle skole er klar til indflytning den 1. december 2021. Du kan skrive dig på ventelisten nu.

I dag åbner vi ventelisten til 46 nye boliger i boligafdelingen Skolen i Næstved.

På boligafdelingens hjemmeside, finder du al den nødvendige information om boligerne og den nye boligafdeling. Her kan du bl.a. finde plantegninger og huslejeinfo for hver bolig, og du kan finde info og regler om at bo i afdelingen.

Sådan kommer du på Skolens venteliste

Når du er skrevet op i Boligselskabet Sjælland, kan du tilføje Skolens boliger til din venteliste på samme måde som med andre afdelinger. Det gør du ved at logge ind på bosj.dk og gå til siden med eksempler på boliger i Skolen.

Du kan frit vælge, om du vil lægge billet ind på alle boligerne, eller specificere din boligsøgning.

Du skal først skrive dig op i Boligselskabet Sjælland, før du kan komme på ventelisten til boligerne. Skriv dig op i Boligselskabet Sjælland.

Skriv dig op senest den 12. august 

For at få mulighed for at modtage et boligtilbud skal du gøre dig aktiv på Skolens venteliste senest den 12. august 2021. Din anciennitet og antallet af opskrevne har indflydelse på, om du modtager et boligtilbud.

Det er vigtigt, at du gør dig aktiv på lige præcis Skolens hjemmeside - det er ikke nok blot at være skrevet op i boligselskabet.

Du skal være aktiv boligsøgende for at modtage et boligtilbud

Tjek hér, om du står som aktiv boligsøgende. Det skal du gøre inden vi sender tilbud ud, ellers har du ingen mulighed for at få tilbudt en bolig.

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation