19/1-2023 Nyhed til alle

Skriv dig op til helt nye 5 rums boliger

Har du brug for mere plads du kan udfolde dig på? Så var det måske noget med en 5 rums bolig i Ringparken midt i Roskilde?

Vores boligafdeling Ringparken er lige nu i gang med en større renovering og etablerer i den forbindelse 49 helt nye 5 rums boliger på op til 117 m2.

De nye boliger får Invita køkkener i lyse neutrale farver, Junkers massive gulve og nye Velfac vinduer. De boliger der ligger på 3. sal, får også nye Velux ovenlys-vinduer.

Desuden får de 5 rums boliger, der ligger på 1. og 2. sal nye store altaner.

Boligerne bliver klar til indflytning i etaper

De nye boliger bliver klar etapevis i takt med, at renoveringen skrider frem. De første 5 er klar til indflytning den 1. april.

Sådan kommer du på ventelisten

Hvis du er interesseret i en af disse boliger, kan du nu skrive dig op til dem.

Når du er skrevet op i Boligselskabet Sjælland, kan du nu tilføje Ringparkens 5 rums boliger til din venteliste på samme måde som med andre boligtyper.

Husk at du skal være aktiv boligsøgende for at modtage boligtilbud.

Lidt om Ringparken

Ringparken ligger centralt i Roskilde og består af lejligheder, hvoraf de fleste har altan. I afdelingen er der et godt sammenhold, og derfor rig mulighed for at deltage i sociale arrangementer. Lejlighederne ligger tæt på Roskilde station, supermarkeder, daginstitutioner og skoler. Afdelingen er opført 1953/58 og 1961/63

Ringparken er lige nu i gang med en større renovering, der løfter alle boligernes stand. Der kommer bl.a. nye vinduer og døre, nye altaner, ny ventilation, nye udearealer, energi-optimering og meget mere.

Henvendelse om denne side til Kunder & kommunikation