15/5-2020 Nyhed til alle

Slagteriet: Udlejning af de sidste 72 boliger starter nu

Vi er nu klar til at udleje de sidste 72 nybyggede boliger på Slagteriet. Her er, hvad du skal gøre for at komme i betragtning til en bolig.

Den 1. oktober er de sidste 72 boliger i den nye boligafdeling Slagteriet klar til indflytning. Men allerede nu starter vi udlejningen. Vil du have fingrene i en af boligerne, skal du senest d. 31. maj, sætte dig på ventelisten.

Boligerne fordeles efter et særligt ventelisteprincip ligesom i første runde.

Sådan kommer du på ventelisten til Slagteriet

Har du allerede skrevet dig på ventelisten i første runde, skal du ikke gøre det igen. Du vil automatisk få en mail, hvis du er blandt dem, der skal sende en motiveret ansøgning.

Kvikguide om at komme rigtigt på ventelisten til Slagteriet:

 
Trin for trin:

  1. Når du er skrevet op i Boligselskabet Sjælland, kan du tilføje Slagteriets boliger til din venteliste på samme måde som med andre afdelinger. Det gør du ved at logge ind på bosj.dk og gå til siden med eksempler på boliger i Slagteriet.
  2. Når du går til forsiden, vil du blive bedt om at udfylde de fleksible kriterier, der passer til dig og din husstand. Tjek evt. hér, om dine kriterier er udfyldt rigtigt.
  3. Sørg for, at du også står som aktiv boligsøgende.

Skriv dig på Slagteriets venteliste senest 31. maj 2020

Vil du søge en af de 72 boliger, der udlejes pr. 1. oktober, skal du senest den 31. maj sætte dig på ventelisten til Slagteriet. Er du blandt dem, der skal indsende en motiveret ansøgning, modtager du en mail den 4. juni 2020. Derefter vil du have 5 dage til at udfylde og uploade ansøgningen.

Digital rundvisning i en bolig i Slagteriet

Boligen du ser på videoen er en 2-værelses (Tinghusvej 27 st.tv.) Vær opmærksom på, at der er malet direkte på boligens betonvægge og -lofter. Der er ikke filt på væggene og lofterne, hvilket giver rustikke, hvidmalede vægge og lofter med ujævnheder.

/cel

Henvendelse om denne side til nyhedsredaktør